Velkommen til Blixen Klub Solrød – 2
Kommende møder
Fællesskab, inspiration og netværk
Blixen Klub Solrød – 2 startede den 14. september 2021. Blixen Klub er en klub kun for kvinder 60+, som ønsker fællesskab.
Vi mødes tirsdag i ulige uger kl. 14.00 til 16.00 i Aktivitets- og Frivilligcentret i Solrød Centret. Der vil være uformelt samvær, spændende aktiviteter, som foredrag, debat, snak og udflugter.
Vi vil bruge hinandens viden og livserfaring til at blive klogere på os selv og på hinanden. Alle emner er velkomne.
Vi er for dig, der savner et sted at mødes med andre kvinder. Til dig, som vil inspireres og udfordres af andre – helt uforpligtende og afslappet. Vi forventer aktiv deltagelse og at deltagerne præger indholdet af aktiviteter. Vi har formentlig meget forskellige baggrunde, der er ingen krav eller fordomme, vi favner alle ligesom Karen Blixen.
Vores kontingent er kr. 200 om året og betales i juni måned. Ved hvert møde betaler alle deltagere kr. 30,- for kaffe/the og kage, frugt el. lign. Overskuddet vil blive brugt til blomster eller vin til foredragsholdere.
Invitation til møder og udflugter sendes via mail, og tilmelding og betaling, sker via NemTilmeld.
Er et møde eller en udflugt overtegnet, vil man kunne komme på venteliste.
Aktivitets- og Frivilligcenter
Solrød Center 85,
2680 Solrød Strand
“Man bør aldrig vise andre halvgjort arbejde. Man risikerer at blive rost, og det er meget distraherende.” – Karen Blixen
Styregruppe
Et hold aktive, frivillige kvinder har taget førertrøjen på og sat det praktiske i system. De sørger for aftalerne med interessante foredragsholdere og finder spændende udflugtsmål. Udsendelse af invitationer til arrangementerne og økonomisiden af klubbens drift klarer de også.
Birte Pommeritz
Tovholder
Åse Lippert
Økonomi
"Kaffe, I henhold til danske kvinder, er for kroppen lige så væsentlig som Guds ord er for sjælen." - Isak Dinesen
Forplejnings-grupper
Medlemmer i forplejningsgrupperne gør på skift klar til møderne, dvs. sørger for stole, kaffe og lidt lækkert at spise. Oprydningen deltager alle i.
Mette Gustavsen
Ansvar for forplejning
Inge Boye
Forplejning
Elin Steenholdt
Forplejning